Jeg er gift og mor til to børn. Jeg er glad for livet, dybt taknemmelig for dem og det som er mit liv og endelig er jeg på mit livs eventyr.
Jeg er uddannet og certificeret coach, bosiddende på Fyn. Jeg bor på en nedlagt landejendom i det smukke sydfynske landskab med en skøn udsigt til det sydfynske Øhav, noget som i min verden er rekreative og helende omgivelser.
Fagligt
Jeg er:
- Uddannet og certificeret Life- og BusinessCoach fra Manning Inspire
- 12 års erfaring som systemudvikler, først i stort pensionsselskab, dernæst på en større erhvervsskole.
- Uddannet datamatiker
- 3 års arbejde som kontorleder hos tysk underleverandør på Lindøværftet.
- Uddannelse som tjener på Skovshoved Hotel, Restaurant Saison samt Restaurant Marie Louise i Odense. Begge sublime gourmet-restauranter.
- HF på Herning Seminarium
- Et år som Au-pair i Zürich, Schweiz hos Ortodokse jøder.
- 10. klasses udvidet afgangseksamen.
Personligt
Mit liv har i mange år været præget af, hvad der for mig var både større og mindre kriser. I mange år har disse kriser nærmest “suget livet ud af mig”. For mig er den bedste vej ud af kriser, at lære af dem og bruge dem til noget godt. F.eks. at hjælpe andre til at hjælpe dem selv, så de kan opnå det liv de drømmer om.
Nedenfor har jeg kort opridset nogle af de hændelser, som har haft stor indflydelse på mit liv og min måde at anskue verden på.
Her nogle af de barske:
- Min lillesøster blev ramt af Leukæmi i 1983 og døde i 1991 blot 19 år gammel
- Min far flyttede til Litauen i 1995, og mine forældre blev skilt i 2003
- Min mor døde i 2004 af en akut hjerneblødning. Faldt om på gaden om morgenen, blev erklæret død samme aften, blot 56 år gammel.
- I marts 2006 får jeg diagnosen livmoderhalskræft
- Kemo- og strålebehandling henover sommeren 2006
- Svære senfølger som konsekvens af behandlingen
- Hele sommeren 2008 tilbringer jeg i Rigshospitalets trykkammer, som led i at udbedre nogle af senfølgerne
Her nogle af de bedre:
- Mine to børn. De giver mig styrke og mod
- Min mand. Han var og er min redningsplanke
- Jeg overlevede kræft. I dag er jeg smertefri
- Jeg får det bedre dag for dag, fysisk og mentalt
- Jeg har startet egen virksomhed
- Jeg har mødt nye spændende mennesker
Fælles for disse ting, er at de har hjulpet mig til, at jeg i dag gør mit bedste for at leve mit liv fuldt ud, hvilket for mig betyder at udleve mine drømme og nyde det undervejs.