Omlægning af karat…

For mig er det her ét af de vildeste eventyr. Jeg er nu uddannet OG certificeret Life- og BusinessCoach, så nu kan jeg for alvor gå igang med at skabe mig en karriere, som ikke kun skal berige mit liv, men forhåbentlig også en masse andre menneskers liv. Jeg er SÅ klar…

Nu behøver jeg ikke drømme om det mere, nu kan jeg endelig gøre det. Det føles virkelig godt.

Nogen gange føles det også en smule skræmmende… eller faktisk rigitgt skræmmende. Tanker som; kan jeg overhovedet det her?? får jeg nogen klienter?? vil de kunne lide mine foredrag?? kan ind imellem godt overvælde mig lidt.

Så kommer jeg i tanke om alle de kloge ord og opmuntringer jeg har hørt under uddannelsen. Et eller andet sted, så VED jeg jo, at  jeg faktisk er ret god til det med at coache. Jeg har også bemærket at mange er fascineret af min historie og lytter intensivt, når jeg fortæller den. Egentlig så handler det vel bare om at komme igang og ud over stepperne, jeg tror at selvtilliden vil komme sammen med kunder og klienter.

Jeg har gjort mit bedste for at “være klar” til at gå igang. Jeg er jo stadig i mit faste job, så jeg kan jo ikke rigtigt gå igang før jeg er færdig her, og det er jo først ved udgangen af oktober. Det giver mig jo rent faktisk en enestående chance for at gør lidt fodarbejde, sådan at jeg kan have nogle aftaler med nogle klienter om at de starter hos mig i november. Måske er det bare på tide at “tørre øjnene og tage en kiks” dvs. stoppe bekymringerne og tage ud og gøre verden opmærksom på hvem jeg er.

Jeg er ved at lære det…

Jeg har købt rejsen til New Zealand plus tre dage i Dubai, jeg har opsagt mit job og jeg har snart gennemført coach-uddannelsen. Det er for vildt som jeg rykker, og det er nogle heftige ryk. Det skulle gerne blive det der kendetegner mit liv fremover.

Mit nye liv er startet, og i mit nye liv, skal jeg både metaforisk men også bogstaveligt ud på mit livs rejse.

Metaforisk fordi jeg skal til at skabe mig en ny karriere, hvor jeg i den grad skal beskæftige mig med noget jeg brænder for, og som jeg tror jeg er formidabel til; coache og give foredrag. Jeg tror det er en karriere der vil give mig det jeg altid har drømt om, nemlig muligheden for at gøre en forskel, samtidig med at jeg kan hjælpe andre til at finde deres vej i deres liv.

Bogstaveligt fordi vi jo snart skal afsted på den længste rejse vi nogensinde har været på. Det er den længste både tidsmæssigt med også afstandsmæssigt. Faktisk tror jeg ikke vi kan komme meget længere væk end New Zealand. Rejsen er vigtig, fordi det sagtens kunne være den sidste af sin slags, hvor vi alle fire er sammen om sådan en oplevelse. Julie bliver 18 til februar, og hun er allerede godt i gang med sit eget liv. Der kommer en tid, hvorhun hellere vil rejse med venner og bekendte. Den er også vigtig fordi den for mig markere en ny begyndelse, og jeg har tænkt mig at denne begyndelse, skal være spækket med gode oplevelser og nye indtryk. Det bliver helt sikkert ikke min sidste rejse, det bliver den første af sin slags i mit liv.

Jeg glæder mig, og det er egentlig betegnende for mit livssyn lige pt.; jeg glæder mig til alle de nye ting jeg skal se og præve, og jeg læder mig til at se hvor det hele bærer henad. Jeg har det som om jeg nu skal igang med “Lenes liv Del 2″.

Jeg har gjort det…

sagt op altså…

I den uge der lige er overstået, har jeg opsagt mit job. Den 31.10.2009 bliver min sidste arbejdsdag, i hvert fald som ansat. Efter det kan de købe mine ydelser på timebasis.

Det var den fedeste fornemmelse jeg længe har haft, jeg kunne ikke få armene ned, og jeg kunne ikke lade være med at grine over hele femøren. Jeg har endelig taget springet og sagt op, nu er der intet der kan holde mig tilbage, nu skal jeg igang med min nye karriere – coaching. Det bliver SÅ fedt!!!

Så er der en måned igen…

ENDELIG kunne Julie og jeg få lov at afsløre vores hemmelighed til Toke og Thor. Vi havde besluttet at Toke skulle have “gaven” når vi fejrede hans fødselsdag den 1. august – altså sommerfesten.

Jeg havde lavet en tale skrevet på 17 A4-sider med ca. 3 korte sætninger på hver side, og den havde jeg overtalt Thor til at læse, så det var ham der fortalte Toke om rejsen. Thor vidste jo heller ikke noget, så det var en fed oplevelse. Toke blev noget tavs, fik vidst lige nævnt noget med arbejde og vidst også lidt om penge, men ellers var han stille. Thor blev så overvældet – da det gik op for ham, at det ikke var fis – at han gav sig til at tude.

Julie og jeg har arrangeret at vi den 1. oktober i år, rejser til New Zealand for at køre rundt i en autocamper. Jeg havde sådan lidt lusket fået klemt ud af Toke, at det var dér han allerhelst ville hen i hele verden. Julie og jeg vil gerne opleve lidt storby på vejen hjem, og egentlig fik vi først et forslag om et par nætter i Bangkok. Jeg så dog på rejseplanan at vi skulle mellemlande i Dubai, og det sted er Thor vildt fascineret af, så jeg fik det lavet om til 3 nætter i Dubai på vejen hjem.

Vi startede allerede i marts med at få det hele på plads, og jeg tror ikke jeg overdriver, når jeg siger at vi alle glæder os som små børn til julegaverne. Selv Toke, for jeg havde ligesom snakket med hans chef, så han er sikker på at få fri, jeg har også arrangeret med svigerforældrene at de passer gården, rejesen er på plads, så alt i alt skal han bare pakke og tage med.

Det er godt nok stadig lidt surrealistisk, men hold da op hvor jeg glæder mig. Det er og bliver det vildeste jeg har prøvet.

Første fugl er fløjet…

Jeg tror sørme at hun mener det denne gang… tøsen altså. Hun er startet på skole i Odense sidst i juli, og hun er rigtig glad for det. Hun bor på skolehjem, også det er hun glad for. Min lille pige er vidst for alvor flyttet hjemmefra.

Det er dejligt. Selvfølgelig savner jeg hende, men det er dejligt at hun er glad og godt tilpas. Det er dejligt at hun kan få lov at være sin egen, det er dejligt at hun er så god til at klare sig selv, passe på sig selv og ikke mindst at hun passer sin skole. Hun tager rigtig godt fat, og gør hvad hun kan for at skoleledelsen vil være velvilligt indstillet over at hun vil være væk det meste af oktober måned.

Min lille pige er ved at blive voksen og jeg er noget stolt af hende.